Snedkerkøkkener håndbygget i København
Et snedkerkøkken fra HELLES & dePLACE er bygget fra bunden på vores eget værksted i Kødbyen. Vi former hvert enkelt køkken efter boligens arkitektur, rummets proportioner og den måde, du lever og laver mad på.
Vi skaber helstøbte totalløsninger, hvor nøje udvalgte materialer af højeste kvalitet, fingertappede skuffer, eksklusive bordplader og integrerede hvidevarer mødes i en rolig, kompromisløs helhed.
Vores tilgang
Værksted i Kødbyen
Køkkenet bygges på vores eget værksted i Kødbyen. Det er de samme snedkere, der tegner, bygger og monterer, så du taler med dem, der laver arbejdet – fra første skitse til færdigt køkken.
Skræddersyet
Vi arbejder aldrig med serieproduktion eller faste standardmål. Fra de første 3D-skitser tilpasser vi konstruktionen frit til rummets proportioner og udformning – altid med en ro, tyngde og taktilitet, som kun et ægte møbelsnedkeri kan skabe.
Totalløsning og fast pris
Vi tager ansvaret for hele leverancen under ét tag – fra opmåling og snedkerarbejde til eksklusive bordplader i natursten, stål eller massivt træ, integrerede hvidevarer og egen montering. Når design og tegninger er godkendt, giver vi et detaljeret tilbud med en fast, bindende pris, der holder.
Materialer, eksklusive bordplader og kompromisløs funktion
Et køkken skal kunne tåle hverdagens slid og patinere smukt gennem årtier. Vi udvælger hvert stykke træ manuelt og former korpus og fingertappede skuffer i materialer af højeste kvalitet – afstemt, så åretegninger og nuancer harmonerer på tværs af hele rummet.
Bordpladen binder køkkenet sammen og bærer hverdagens brug. Vi leverer eksklusive bordplader efter mål i håndplukket natursten som marmor og kvartsit, massivt rustfrit stål med fuldsvejste vaske eller massivt træ.
Den daglige kvalitet mærkes i bevægelsen. Vi anvender udelukkende markedets stærkeste og mest lydsvage underliggende skuffeløb, præcist justerbare hængsler og gennemtænkte beslag med integreret dæmpning, der sikrer en silkeblød gang år efter år.
Vores køkkener komplementeres med eksklusive hvidevarer fra Miele eller Gaggenau, skræddersyet og fuldt integreret i køkkenets opbygning.
Sådan foregår det – fra første møde til færdigt køkken
01
Uforpligtende første møde
Vi mødes hos dig eller på værkstedet i Kødbyen og taler om rummet, dine ønsker og budgettet. Mødet er gratis og uforpligtende. Har du en arkitekt med, inddrager vi dem fra start.
02
Opmåling og skitseforslag
Vi måler rummet op og udarbejder et gennemarbejdet skitseforslag til indretning, opbygning og materialer med et kvalificeret prisoverslag og forventet leveringstid. Skitseforslaget koster et fast beløb, som modregnes i prisen, hvis du vælger at gå videre med projektet.
03
Tegning og fast pris
Sammen finpudser vi tegningerne og vælger træ, overflader, bordplade og hvidevarer. Når alt er på plads, udarbejder vi de endelige tegninger samt et detaljeret tilbud med en fast pris.
04
Produktion på værkstedet
Når design og tilbud er godkendt, sættes produktionen i gang. Køkkenet bygges på vores værksted i Kødbyen. Du er velkommen til at følge med undervejs.
05
Montering og aflevering
Vi monterer selv køkkenet hjemme hos dig, tilpasser de sidste detaljer og afleverer et færdigt køkken.
Book et uforpligtende møde om dit nye køkken
Udfyld formularen, så vender vi tilbage og aftaler et møde.